08.09.2014

Svampetid.

Lige nu er der masser af svampe i skoven. 

Karl Johan, kantarel og Mille selv i svensk skov
Karl johan, kantarel og mig på skovtur.


Og i år er der især mange karl johan. Han hedder også spiselig rørhat eller stensopp på svensk, og er super god i madlavningen. Ellers er der mange forskellige rørhatte/sopp, som alle er spiselige. En af dem, galderørhat, smager dog bittert både rå og i tilberedt tilstand og kan give ondt i maven. Så jeg smager altid en lille bid af alle mine rørhatte, mens jeg renser dem, så jeg er sikker på, jeg ikke får den med på panden. Rørhatte steger jeg altid for medium varme i rigtig smør og hælder fløde på og steger dem til det tykner. Fantastisk tilbehør til alt.




Kantareller gemmer sig godt i skovbunden og er svære at skelne fra birkeløvet
Kantareller i skovbunden.


Kantareller gemmer sig godt i skovbunden og er svære at skelne fra birkeløvet. Men der er rimeligt mange af dem i år. Jeg har allerede samlet 1 kilo. Når først man har set en kantarel, så gælder det om at træde varsomt og kigge nøje. Oftest er der mange flere i samme område, men gemt godt som på billedet. Kantareller er en super god spisesvamp. Jeg steger dem hårdt på panden og bruger dem som garniture eller oven på leverpostejen.

Så bare på med trøjen og ud i det fine september vejr. Det lønner sig overordenligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din hilsen.